Nu, kort efter afslutningen på trilogien om den latexklædte edderkoppemand, og hele 28 år efter skabelsen af, efter min mening, en af de bedste kultsplattere nogensinde, vender Sam Raimi stærkt tilbage med sin nyeste dæmonfilm, som tager dig tilbage til den gamle skole af horror og på én gang får dig til at gyse, grine og væmmes.

Navnet Sam Raimi vender med det samme de flestes tanker hen på Hollywood-succes-trilogien Spiderman. Hvis man, ligesom undertegnet, har en større kærlighed for den lidt mere blodige genre, er det en anden trilogi man som udgangspunkt sætter instruktøren i forbindelse med; dæmonfilmen The Evil Dead fra 1981 og dens to efterfølgere Evil Dead 2: Dead by Dawn fra 1987 og den lidt mere fjollede Army of Darkness fra 1992.
På trods af sit lave budget, lykkedes det Sam Raimi, med hjælp fra hans barndomsven Bruce Campbell i hovedrollen, at lave en film, der lynhurtigt opnåede kultstatus. Filmen var i sin tid meget kontroversiel, og skilte sig ud fra de fleste af samtidens andre horrortitler, med sin meget originale kameraføring, den gode udnyttelse af det lave budget og den ekstreme mængde af blod og gore.

Nu, kort efter afslutningen på trilogien om den latexklædte edderkoppemand, og hele 28 år efter skabelsen af, efter min mening, en af de bedste kultsplattere nogensinde, vender Sam Raimi stærkt tilbage med sin nyeste dæmonfilm, som tager dig tilbage til den gamle skole af horror og på én gang får dig til at gyse, grine og væmmes.

Filmens hovedperson er den unge ambitiøse bankrådgiver Christine Brown (spillet af Allison Lohman), der på jobbet konkurrerer med en kollega om stillingen som den nye souschef. Christines chef fortæller hende, at stillingen kun kan gå til en, der er i stand til at træffe hårde beslutninger.

En dag på jobbet bliver Christine kontaktet af en gammel syg dame af østeuropæisk herkomst, fru Ganush, der beder om et udskud på sit boliglån. Da det viser sig, at være den tredje udskydelse fru Ganush beder om, føler Christine sig, af hensyn til stillingen som souschef, nødsaget til at afslå den gamles anmodning. Dette skulle hun aldrig have gjort – den gamle sigøjner viser sig at have kendskab til det okkulte, og vælger at kaste en forbandelse over Christine; i de kommende tre dage vil hun blive hjemsøgt af en hornet og ondskabsfuld dæmon ved navn Lamia, og på tredjedagen vil hun, som filmens titel anslår, blive trukket direkte ned i helvede.

Nu er det op til Christine, med hjælp fra en lokal spåmand, at finde en måde hvorpå hun kan slippe af med denne forbandelse, så hendes sjæl ikke ender i kløerne på Lucifer.

Drag me to Hell er spækket med effektive chokscener, især med den gamle sigøjnerkone, fru Ganush, der ved hjælp af sine rådne pløkker og sit døde øje, får en til at hoppe i sædet, hver gang hendes grimme fjæs dukker op på skærmen. Udover uhyggen, indeholder filmen også en masse forfriskende originale og dybt ulækre scener, f.eks. får vores hovedperson igennem filmen lov til at smage på lidt af hvert; her er der tale om alt fra fluer og ormefyldt opkast til tandløse gummer og ligvæsker.

Specialeffekterne i filmen er udmærkede, men det fremgår dog ret tydeligt at Sam Raimi i Drag me to Hell har haft til hensigt at gøre det hele lidt B-films-agtigt. Selvom de digitale effekter i filmen ikke er decideret dårlige, er de heller ikke alle lige gode, og nogle scener bliver til tider komiske og nærmest tegnefilms-agtige (læs: øjen-udpopningsscenen), men dette har garanteret også været instruktørens mening, og igen kan man ikke lade være med at tænke tilbage på The Evil Dead, som på rigtig mange punkter stilmæssigt minder om Drag me to Hell. Filmen indeholder masser af scener, hvor man simpelthen ikke kan lade være at trække på smilebåndet, herunder kan bl.a. nævnes en af mine personlige yndlingsscener i filmen, hvor en ged bliver besat af en dæmon. Fantastisk.

Filmens lydside er super fed, og temamusikken er lavet af den award-vindende filmkomponist Christopher Young, manden bag temamusikken til bl.a. Hellraiser, som endnu engang har formået at lave et yderst stemningsfuldt horrorsoundtrack.

Alt i alt er Drag me to Hell helvedes oldschool og samtidig en særdeles fremragende dæmonsplatterfilm i bedste Evil Dead stil, som gerne skal ses uden at blive taget alt for alvorligt.

Skrevet af:	Tommy Sunzenauer	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Gyser
Medvirkende:	Allison Lohman Justin Long Lorna Raver Dileep Rao m.fl.	Instruktør:	Sam Raimi
Produktionsår:	2008	Udgivelsesdato:	20. oktober 2009
Land:	USA	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	99 min.	Censur:	Tilladt over 15 år
Filmselskab:	LGF (Lions Gate Films)	Partner:	Scanbox
Links:	Officiel hjemmeside

Trailer: