Den kun 32 årige skuespillerinde Brittany Murphy er blevet erklæret død da hun ankom på hospitalet, det var skuespillerindes mor som fandt hende i badekaret søndag morgen helt livløs og ringede straks efter ambulancen. Brittany Murphy var mest kendt for hendes medvirken i 8 Mile hvor hun spillede overfor Eminem som hans love interest Alex. Sin City, Clueless og Spun hvor hun spillede overfor selveste Mickey Rourke.

Opfølgerne til den anmelder roste komedie Nat på Museet (Night at the Museum) fra 2006, er landet i den danske handel. Der er nu gået to år siden at hovedpersonen og nattevagten på Museum of Natural History, Larry Daley (spillet af Ben Stiller) stoppede sine tre forgænger i at stjæle ”The Tablet” (tavlen som vækkede alle museet’s udstillinger til live) fra museet. Daley er med tiden stoppet som natte vagt, og er nu grundlægger af det succesfulle firma Daley Devices, et firma han har lavet ud fra sine opfindelser, blandt anden en selvlysende lommelygte.

Daley finder ud af at museets skal lukkes ned i en periode pågrund af renoveringer og opgraderinger, og at flere af udstillingerne skal udskiftes med hologrammer. De kasserede udstillinger skal flyttes til det gigantiske stats arkiv på Smithsonian Institution i Washington DC.

Pludseligt få Larry et opkald fra Jedediah Smith (Owen Wilson), hvor i han fortæller figurerne er i knibe og har brug for Larry’s hjælp. Larry trænger dagen efter ind på Smithsonian Institution for at hjælpe sine venner, som er i kamp med den magt glade egyptiske hersker Kahmunrah (Hank Azaria, som også ligger stemme til The Thinker og Abe Lincoln), som vil have fat i tavlen, for at vække sine undersåtter fra dødsriget til at overtage verdensherredømmet.

Under dette eventyr oplever vi kendinger fra 1’eren, som Octavius (Steve Coogan), Attila the Hun (Patrick Gallagher) og selvfølgelig Teddy Roosevelt (Robin Williams), desværre kun en kort stund. Men i Battle of the Smithsonian, som 2’eren orginalt er navngivet, få man besøg af en lang række nye karakter i form af historiske personligheder, bl.a. Amelia Earhart (Amy Adams), General George Armstrong Custer (Bill Hader) og mange andre.

Så som man kan se er der virkeligt tale om en stjerne spækket film, nogen medvirker mere end andre, men alt i alt godt gennemført skuespil fra alle parter. Historien er den typiske ond mand vil have verdensherrer dømmet, de gode skal udføre en opgave for at fri sine venner og stoppe den onde mand. Ganske god underholdning fra start til slut, men desværre er der ikke noget nyt at komme efter fra etteren og andre ligne komedier.

Skrevet af:	Carsten Brogaard	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Komedie, Eventyr
Medvirkende:	Ben Stiller Amy Adams Owen Wilson Hank Azaria Christopher Guest Alain Chabat Steve Coogan Ricky Gervais Bill Hader Jon Bernthal Patrick Gallagher Jake Cherry Rami Malek Mizuo Peck Robin Williams	Instruktør:	Shawn Levy
Produktionsår:	2009	Udgivelsesdato:	20. oktober 2009
Land:	USA	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	105 min.	Censur:	Tilladt over 7 år
Filmselskab:	20th Century Fox	Partner:	SF-Film
Links:	Officiel hjemmeside

Med udgangspunkt i Bo Weymanns personlige beretning om sin tid i banden, fortæller filmen løst men fascinerende om én af dansk kriminalhistories mest bemærkelsesværdige sager.

Denne dokumentarfilm vil givetvis være med til at dele folk i to lejre: dem der synes at det er vigtigt at forstå ”Blekingegadebandens” motiver, og dem der synes at de ikke fortjener nogen opmærksomhed overhovedet. Uanset hvilken gruppe man tilhører, vil man uden tvivl lade sig rive med af den ene Weymann-brors betragtninger omkring, hvad der fik ham til at deltage i så brutal kriminalitet igennem så relativt mange år. For hans historie tegner et billede af et lettere naivt menneske, der er så meget i splid med sig selv, at man er nødt til at forsøge at sætte sig ind i dén tid som han var en helt integreret del af. For der er jo ganske vist tale om kriminalitet, og bandens skyld er hævet over enhver tvivl. Og det kan kun ærgre en samlet eftertid, at det ikke er lykkedes at fordele straffene mere målrettet end tilfældet har været. Men gruppen var motiveret af alt andet end penge. Dette var jo ikke banal berigelseskriminalitet, men styret af et ønske om en bedre og mere retfærdig verden. Hvis man er optaget af at dømme et menneske, der har begået kriminalitet, er man nødt til at forstå baggrunden, specielt hvis man ønsker at forebygge. Derfor er det værd at undersøge, hvorfor så mange er optaget af at lynche gruppen bag aktiviteterne. Det er ingen sag at dømme en anden for dennes handlinger; langt sværere er det at prøve at forstå motiverne. Måske hænger det sammen med, at marxismen aldrig har modtaget en konstruktiv og revisionistisk behandling, men er blevet smidt i historiens papirkurv og ikke mange er interesseret i at pille noget op af den igen? Det kan man fundere lidt over.

Det er min opfattelse, at man sagtens kan tage afstand fra banden og samtidigt forsøge at sætte sig ind i, hvad der fik dem til at handle som de gjorde. I disse doktrin-tider er det derimod vanskeligt at plædere for dén slags, og man risikerer ofte at blive beskyldt for landsforræderi og dét der er værre. Men det er min opfattelse, at der er brug for film som ”Blekingegadebanden” fordi de er med til at give en udvidet forståelse af, hvad kriminalitet overhovedet er og – hvad der måske er vigtigere endnu – hvad ”historie” er. Hvordan, og hvorfor, formes mennesker i så uheldig en retning som banden blev det?

Man skal hverken kritikløst juble over nogle ”revolutionære”, der gik langt over grænsen og som helt klart var ude af kontrol, men man skal heller ikke bevidstløst affeje dem med et skuldertræk og kalde dem tankeløse fanatikere, for det var der netop ikke tale om. Der var grundlæggende motivation som i udgangspunktet var sund, drevet som den var af vrede og frustration over verdens tilstand, men som endte i terror, fordi de glemte deres menneskelighed og selv valgte dén vold som de til at begynde med ville tage afstand fra.
Hvis man ser filmen i dét perspektiv, er det faktisk en ganske tragisk historie.

Om selve filmen kan man kun beklage, at instruktørerne ikke har forholdt sig til mere af det faktuelle omkring bandens aktiviteter, men omvendt er der et godt fokus på det nære perspektiv. Under alle omstændigheder en vellykket film.

Skrevet af:	Jes	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Dokumentar
Medvirkende:		Instruktør:	Anders Riis-Hansen Kenneth Kainz.
Produktionsår:	2009	Udgivelsesdato:	13. oktober 2009
Land:	Danmark	Sprog:	Dansk
Spillelængde:	99 min.	Censur:	Tilladt over 15 år
Filmselskab:	Sandrew/Metronome	Partner:	Sandrew/Metronome
Links:

Manden bag sidste års danske hit, ”Blå Mænd”, dækker denne gang op til en tidlig julefrokost, men det er desværre mindre heldigt når snapsen i en komedie er stærkere end humoren.
Den unge, charmerende Anders Bo bliver ansat på det lille værksted, Holgers auto, netop i tide til at komme med til stedets årlige julefrokost. Men følelser og intrigere løber løbsk som aftenen skrider frem, og måske har Thomas Bo i virkeligheden andre bagtanker, end bare snapsegilde med de nye kollegaerne.

Den unge, nye instruktør, Rasmus Heide, er nu klar til at opfølge succesen på sin debut fra sidste år med “Blå Mænd” (2008), som han formåede at klare rimelig godt.
Han har samlet det meste af skuespillerholdet fra sidst til en ny omgang, men valgt at pille skriverpennen fra Mick Øgendahl og i stedet give den til manuskriptforfatteren på de nye ”Far til Fire”, Thomas Glud… og det er måske dér, processen får et af sine første fatale fejltrin.

Den unge, charmerende Anders Bo (Thomas Voss) ansættes på den lidt brogede arbejdsplads hos Holger’s Auto som stedets nye værkfører, lige i tide til at komme med til værkstedets årlige julefrokost.
Her får han rig mulighed for at kende stedet på godt og ondt og ikke mindst hele flokken af ansatte, så som den leflende Nico (Mick Øgendahl), den livlige Stella (Anne-Grethe Bjarup Riis), den indebrændte Fimse (Anders W. Berthelsen), den pessimistiske Torben (Søren Malling), den hjerneskadede Buller (Kim Bodnia), samt stedet godsindede ejer Holger (Dick Kaysø, og ikke mindst Holgers ivrige datter, Amalie (Julie Ølgaard), som Thomas Bo ikke kan undgå at få et øje til.

Men som til enhver god dansk julefrokost, så kommer der virkelig gang i løjerne, jo flere sjusser der ryger ned, og interne intrigere og forbudte følelser får frit spil – Og så er Thomas Bo ikke bare kommet til julefrokosten for at drikke og feste med kollegaerne, men med helt andre planer, som nemt kunne sætte hans romance med Amalie på spil.

Julefrokosten prøver simpelthen for meget på at være sjov, og det ender desværre med at give den modsatte virkning. Vi taler ikke om sjov i form af elskelige unikke karakterer og skarpe, velskrevende replikker, men i stedet simpelt falde-på-halen komik fra start til slut. Stort set hver eneste jokes udføres ved at én bliver slået i hovedet eller falder og slår sig, og til sidst kan man godt blive i tvivl, om man virkelig er i gang med at se den nye store danske komedie, eller bare en filmatisering af Lørdag morgens Snurre Snup-tegnefilm.
Det er på det niveau, hvor hvis man slår en mand i hovedet bliver han dum, slår du ham igen bliver han tilbage til normal, og prøver du desperat at stoppe den store truck, der kører løbsk, knækker gearstangen. Nu er der ikke mange bananer til en julefrokosten, så jeg ventede bare på, at nogen gled i rødkålen, for det var næsten det eneste der manglede, for at gøre Gøg og Gokke stolte…
Skuespillet er meget varierende, men sjældent over middel og alt for ofte under fra især hovedpersonen Thomas Voss, skurken Martin Brygman og Sebastian Jessen (unge Allan’s stemme).
Den eneste ros, der kan tildeles filmen er Thure Lindhardt, og hans underspillede, realistisk portræt af den oversete og ydmyge Frans – desværre sendes han meget hurtigt næsten helt ud af filmen på hans eget lille subplot (som ikke fører ret langt), så det er ikke meget han har mulighed for at trække det hele op.
Det føles lidt som om de havde lidt for meget tid at gøre med, i forhold hvad historien egentlig vil fortælle, og det resulterer i et hav af fjollede, fulde dansescener, en langtrukket S/M-scener og ligegyldige shots af Thure strandet hjælpeløst på et hustag.
Filmen kan nok bedst anbefales til folk, der gerne vil have noget let fordøjeligt at slå hjernen fra til og ikke kræver noget som helst af den underholdning eller humoren, der bliver præsenteret for dem.

Alt i alt, så falder filmen igennem på næsten enhver ting, den gerne vil opnå, højest sandsynligt pga. det meget uambitiøse manuskript… Der er langt imellem de overbevisende leveringer af replikker og følelser, og det hele ender alt for ofte i en komplet overspillet legestue, med ren fysisk komik til den helt store guldmedalje..
Men 100 minutter anført stolt af overgearet røv- og pruttehumor bliver hurtigt trættende, og filmoplevelsen ender med at føles som en julefrokost i sig selv for seeren:
Jo mere tid der går, jo mere overdrevet bliver det, jo dummere bliver det at hører på og til sidst har man bare ondt i hovedet…

Skrevet af:	Jonas Bjerregaard	Karakter:
Film medie:	Biograf	Genre:	Komedie
Medvirkende:	Thomas Voss Julie R. Ølgaard Martin Brygmann Kim Bodnia Anders W. Berthelsen Thure Lindhardt Mick Øgendahl Dick Kaysø	Instruktør:	Rasmus Heide
Produktionsår:	2009	Udgivelsesdato:	6. november 2009
Land:	Danmark	Sprog:	Dansk
Spillelængde:	100 min.	Censur:	Tilladt over 15 år
Filmselskab:	Fridthjof Film	Partner:
Links: