Archive for november, 2009

A Christmas Carol

Skrevet af Jonas den 25.11.2009

achristmascarol_coverRobert Zemeckis forsætter stilen fra Polar Ekspressen og Beowulf, denne gang med det mest berømte og folkekære juleeventyr: Charles Dicken’s ”A Christmas Carol”.

Den nærige og hjerteløse, Ebeneezer Scrouge bir julenat hjemsøgt af 3 ånder, der tager ham med tilbage til minder fra fortiden, realiteterne i nutiden og den kommende fremtid, i et forsøg på få ham til at indse sine fejl og lukke den glade julestemning ind i hjertet…

Det nok mest berømte juleeventyr nogensinde ser endnu engang dagens lys, og det er nu 20. gang denne historie filmatiseres. Denne gange i storslået, animeret stil, og anledt af selveste Robert Zemeckis, som jo på ingen måder er ny til de animerede film, med ”Polar Ekspressen” (2004) i samme stil og senest med ”Beowulf” (2007).

På stemmefronten, finder vi Jim Carrey allerforrest, som endnu engang har vovet sig ud i at prøver kræfter med en julefilm, næsten 10 år efter den knapt så kærkommende fortælling om Grinchen, der stjal julen (2000).
Der er knapt nok grund til at give et resumé. Historien er helt den samme, som vi kender den fra Dickens:

Den nærige og hjerteløse rigmand, Ebeneezer Scrooge afskyr julen og enhver som ynder at dyrke den glade højtid. Han tyranniserer sine arbejdere, og hans bitre temperament frygtes af de fleste i byen.
Men julenat hjemsøges han af hans afdøde forretningspartner, Jacob Marley, som advarer ham om den forfærdelig tilværelse, der venter Scrooge i det evige efterliv, hvis ikke han snart retter op hans utålige adfærd. Til dette vil Scrooge blive hjemsøgt af yderlige 3 spøgelser samme nat – De Forgangne Juls Ånd, De Nuværende Juls Ånd og De Kommende Juls Ånd.

Igennem natten får Scrooge et rørende tilbageblik på hans liv gennem årene ved juletid og hvad der gik galt, en nådeløst indsigt i hvor forhadt og uelsket han er endt med at være denne jul, og hvor gruopvækkende alt vil udvikle sig i fremtiden, medmindre han fra nu af lærer at åbne sit hjerte og tage del i den glade julestemning…

Det er altid lidt svært for mig at skulle anmelde en animationsfilm, for det er ikke film jeg ser særlig ofte, og heller ikke en generel genre, som siger mig ret meget. De plejer, i min mening, for det meste at være overhypede, i forhold til hvilken kvalitet de i virkeligheden oftest bringer.
Robert Zemeckis er en af mine ynglings instruktører, allerede siden barndommen med ”Tilbage til Fremtiden” (1985) og ”Hvem Snørrede Roger Rabbit” (1988), og senere med perler, som ”Forrest Gump” (1994) og ”Cast Away” (2000), og han har denne gang formået at give os en af de mest trofaste udgaver af verdens allerstørste juleklassiker.
Hvad der først overraskede mig ved filmen var at den slet ikke var lavet så meget til børn, som jeg havde regnet med. Ikke sådan at den ikke er ”for børn”, men den henvender sig bare ikke specifikt til det unge publikum, som vi kender fra mange andre animationsfilm (og især fra Disney).
Sproget er gammeldags, stemningen gennemgående tung, dyster og sørgmodig, og historiens temaer alt for indviklede for de mindste – og det er også værd at bemærke at den ikke er udkommet med danske stemmer.

Udseendet i filmen er svimlende flot, og vises i 3D, hvilket den uden tvivl også bør opleves i, for det er et element, som udnyttes ved HVER en lejlighed. Der går næsten ikke 5 minutter, uden det føles som om nogen er på vej ud gennem skærmen, eller man manøvrerer igennem Londons snefyldte gader eller suser højt over tagene.
Enkelte scener formår også at være helt utrolig artistiske og visionære, og hiver hele oplevelsen op på et nyt plan, så som De Nuværende Jus Ånd’s afsked og kirkegårdscenen med De Kommende Juls Ånd.
Motion capturen, der er brugt på skuespillerne til karakterene er nydeligt og imponerende udført. Alt er utroligt detaljeret og fanger følelsesladende ansigtsudtryk, så vel som kropssprog perfekt, så det til tider næsten kan fremstå som ægte optagelser.
Den holder en god realistisk stil hele vejen igennem, til trods for at være animation, men enkelte gange slår det klik for den og man får nogle sekvenser, som føles overdrevene og ret out of place, som f.eks. det lystige dansebal og den syrede jagtscene med De Kommende Juls Ånd. Det bryder lidt det gode flow og føles usammenhængende.
På stemmesiden er både Gary Oldman, Colin Firth og Robin Wright Penn gode, men Jim Carrey er alt overskyggende i form af både Scrooge og de 2 talende Ånder. Hans viser en stor beherskelse af sin stemme, som gør portrættet af Scrooge er personligt og dybt, og han er jo ellers oppe imod titaner indenfor branchen, som tidligere har haft rollen før ham, så som: Albert Finney, Michael Caine, Patrick Stewart og Tim Curry.
Alt i alt, er det en god genfortælling af den klassiske historie, som vi alle kender og har kær. Zemeckis beviser endnu engang at han behersker det visuelle, og ikke behøver rigtige skuespillere, for at rive os med ind i hans univers.
Fra Carrey’s side slår Scrooge igennem, hvor Grinchen fejlede, og det er komplet umuligt at forlade salen, uden at være smittet med en fantastisk julestemning efter slutningen, på trods af at vi stadig er i November.

Skrevet af: Jonas Bjerregaard Karakter: 4h
Film medie: Biograf Genre: Animation, Fantasy
Medvirkende: Jim Carrey
Gary Oldman
Colin Firth
Robin Wright-Penn
Bob Hoskins

Instruktør: Robert Zemeckis
Produktionsår: 2009 Udgivelsesdato: 6. november 2009
Land: USA Sprog: Engelsk
Spillelængde: 96 min Censur: Tilladt over 11 år
Filmselskab: Walt Disney Pictures Partner:

Links:

Rovdrift

Skrevet af Henrik den 19.11.2009

rovdrift_coverEn ukendt dansk instruktør, forholdsvist ukendte danske skuespillere, et lovende plot, samt en meget hemmelighedsfuld trailer.. Emil Ishiis ”Rovdrift” (Bleed with me) skulle dog desværre hurtigt vise sig at være et temmelig lunket bekendtskab. Læs her hvorfor..

En fedtet snuff-agtig sekvens kickstarter ”Rovdrift”, og vi er førstehåndsvidner til et meget sexuelt opstemt mord. Sådan begynder Emil Ishiis nyeste film, og det begynder lovende, det går dog meget hurtigt ned af bakke derfra. Efter start-sekvensen møder vi vores hovedperson, Laura (Camilla Metelmann) som er bartender, og netop i aften på arbejde. Hendes veninde og kollega får lov at gå lidt før, da hun har en aftale med en fyr, og Laura skal lukke baren alene. Mens hun er igang med at gøre rent, dukker en ubuden gæst op. En beskidt-udseende mand, som først gerne vil have en øl, men da Laura flere gange forklarer ham at baren er lukket, beder han om lov til at låne toilettet inden han smutter. Laura giver ham modvilligt lov, og her starter den dårlige aften.
Efter et lettere uplanlagt voldtægsforsøg på toilettet løber Laura ud af baren, og efter en løbetur op af hovedvejen sætter hun sig ind i en taxa. Chaufføren, Kim Sønderholm, er en mand af utroligt få ord, og der udspiller sig en meget, meget lang scene, med utrolig minimal dialog. Nogle vil måske hævde, at en sådan stille ”vi-kører-og-har-ikke-noget-at-snakke-om-så-vi-skumler-bare”-scene er med til at opbygge en form for stemning, sågar måske en isning, fordi at vi som publikum forventer at der snart falder brænde ned. Jeg vil derimod holde mig til min påstand om, at hele taxa-scenen blot er utrolig kedelig.
Efter at Laura flere gange har bedt om at blive lukket ud af taxaen, spænder Chaufføren hende fast, og de fortsætter med at køre, indtil bilen når frem til et bordel. Her stiger han ud, og lader Laura sidde tilbage i bilen.
Uden at afsløre den endelige slutning er dette faktisk den overordnede handling i filmen, og jeg må sige at jeg finder den en kende tam. Der er mange langtrukne scener, hvor man sidder og venter på noget handling eller spænding, og nogle gange bliver filmen direkte kedelig. Dertil virker der endda til at være klippet i ”mord-scenerne” skønt filmen fremhæves som ”uncut”. Jeg ville ihvertfald nødigt se den ”cuttede” udgave..

Skuespillet i filmen er desværre meget middelmådigt. Kim Sønderholm, (Hvordan vi slipper af med de andre) leverer klart den bedste præstation, men han har tilgengæld stort set ingen dialog, og derfor meget begrænsede replikker. Hovedrolle indehaveren, Camilla Metelmann, spiller okay, og kan helt sikkert få roller i andre film, men altså, intet fantastisk at hente dér.
For at opsummere er jeg ikke duperet, men omvendt har vi også at gøre med en ny instruktør og hans første horrorfilm. Det er ikke svært at se, at Emil Ishii virkelig har en forkærlighed for horror-genren, og der er da også i filmen mange klassiske elementer, men den har altså en tendens til at blive kedelig og uforståelig, og det faktum at filmen er lavet på et lavt budget, og derfor har resulteret i nogle pænt fesne drabs-scener, gør det altså desværre ikke bedre.

Ekstramaterialet:
”Bleed Through” en veludført bag om kameraet dokumenter, samt 2 kortfilm som Chaufføren, Kim Sønderholm, selv har skrevet og instrueret. Disse er meget sjove at se.

Skrevet af: Anders T. Overgaard Karakter: 2
Film medie: DVD Genre: Gyser/Thriller
Medvirkende: Camilla Metelmann
Kim Sønderholm
m.fl.

Instruktør: Emil Ishii
Produktionsår: 2009 Udgivelsesdato: 13. oktober 2009
Land: Danmark Sprog: Dansk
Spillelængde: 80 min Censur: Tilladt over 15 år
Filmselskab: Apotheosis film. Partner: Another World Entertainment

Links:

Marvel Studios pågynder filmingen af Thor til januar.

Thor instrueres af Kenneth Branagh og har følgende cast.

Natalie Portman – Jane Foster

Chris Hemsworth (Star Trek) – Thor

Anthony Hopkins – Odin

Stellan Skarsgaard

Tom Hiddleston – Loke

Jamie Alexander – Sif

Colm Feore

Thor har amerikansk præmiere d. 20. maj 2011

Prison Break: The Final Break

Skrevet af Carsten den 14.11.2009

prisonbreak_coverEn advarsel, har du ikke set Prison Break sæson 4, kan denne anmeldelse indeholde enkelte spoilers!

Mange fans af hit serien Prison Break, blev glædelig overrasket da det blev offentliggjort, at der var blevet lavet en film, som forsætter hvor sæson fire slap og som skulle opklare de løse ender serien lader seerne sidde tilbage med. Tv-filmen som har titlen Prison Break – The Final Break, ser endelig sin danske udgivelse.

Filmen begynder med at Michael Scofield, Sara Tancredi, Lincoln Burrows og Fernando Sucre er samlet for at deltage i Michael og Saras bryllup. Men festlighederne bliver hurtigt afbrudt, da FBI kommer og anholder Sara. for at dræbe Christina Scofield (mor til Michael og Lincoln). Hun risiker nu at sidde i fængsel i 25 år til livstid.
Men med overbooket detention fængsler, bliver Sara sat i et top sikkert kvinde fængsel, hvor hun skal være imens hendes sag bliver behandlet.
Nu hvor der er udsigter til at Michaels nygiftede kone og mor til hans kommende barn er fængslet, går Michael desperat i gang med at planlægge at bryde Sara ud af fængslet, som man kunne havde forventet og som filmens titel hentyder.

Men problemerne stopper ikke der, General Jonathan Krantz (som er indsat med Theodore ‘T-Bag’ Bagwell), vil hævne sig over personerne som har fået ham og The Company ned med nakken, og generalen får hurtig sat en pris på Saras hoved.

Nu er det Sara der skal prøve at overleve helvedet bag fængslets vægge, men det er ikke nemt med andre indsatte som Gretchen Morgan og ”Daddy” (Lori Petty, kendt fra bl.a. ”Tank Girl” fra ’95 og ”Point Break” fra ’91).

Udenfor fængslet er Michael, Lincoln og Fernando ved at undersøge mulighederne for at finde en måde at bryde Sara ud, men det er ikke nemt med FBI på nakken af dem døgnet rundt.

Så alt er som det gamle i Prison Break serien, nogen bliver fængslet og skal finde en måde at slippe ud på, ellers har det konsekvenser.
Det virker som om at holdet bag har været lidt forhastet med at lave denne film, som et desperat forsøg på at komme til bunds i de løse ender, og filmen nå derfor aldrig rigtigt op på samme niveau som serierne. Produktionen og skuespiller præstationerne er som man kender den, intet nyt under solen der, men desværre er nogle af de nye karakterer ikke helt så overbevisende.

En okay film, men langt fra standarten som vi kender den og dermed en lidt skuffende slutning på de fire fantastiske serier.

Skrevet af: Carsten Brogaard Karakter: 3
Film medie: DVD Genre: Action, Drama, Tv-film
Medvirkende: Dominic Purcell
Wentworth Miller
Amaury Nolasco
Robert Knepper
Jodi Lyn O’Keefe
Sarah Wayne Callies
William Fichtner

Instruktør: Kevin Hooks
Brad Turner
Produktionsår: 2009 Udgivelsesdato: 13. Oktober 2009
Land: USA Sprog: Engelsk
Spillelængde: 83 min Censur: Tilladt over 15 år
Filmselskab: FOX Entertainment Partner: SF-Film

Links:

Officiel hjemmeside
Copyright © revolution-inc.dk 2003
8dfgd855