Archive for september, 2009
Inglorious Bastards, The (Quel maledetto treno blindato)
Tarantinos genindspilning af denne film er på alles læber – men lever den op til originalen? Denne ældre, men dog meget underholdende humor/krigs/exploitation-film vil jeg her se nærmere på.
Det er efterhånden 28 år siden at Inglorious Bastards (med A, vel at mærke) havde premiere i USA, og dengang kvitterede både Sverige og Norge med at banlyse filmen i hver deres respektive land, pga. hvad der dengang blev betragtet som voldeligt og grænseoverskridende. Idag er filmen knapt så voldsom, for ikke at sige pænt tam, men dog stadigt ikke uden underholdningsværdi.
Filmen er en krigs/exploitation film, som med et touch af sort, grotesk humor og kvindelig nøgenhed fra tid til anden, formår at få et smil frem på undertegnedes læber. Plottet i filmen er relativt simpelt, og omhandler 5 amerikanske soldater, som under 2. verdenskrig transporteres til en ”POW-lejr” (Prisoner of War) – under transporten bliver toget dog angrebet af tyske soldater, og de 5 hovedpersoner benytter forvirringen til at stikke af. De beslutter sig for at flygte til Schweitz, men dette skal vise sig ikke at være så nemt, da de bliver forfulgt af både tyske soldater samt USA’s eget militære politi, som efterlyser dem for desertering. Undervejs i filmen oplever vi masser af actionscener, med krydsildskampe, eksplosioner og endda også meget letpåklædte kvinder med maskingevær. Helt sikkert underholdende – men her stopper så også det positive. For skønt filmen indeholder sjove momenter, og en god bunke action, så halter skuespillet altså en hel del. Den ledende hovedrolle ”Bo Svenson” formår ihvertfald aldrig at nå ud til anmelderen, og jeg sidder tilbage med en tom fornemmelse efter filmens knap 1½ times varighed. Noget i retningen af ”var det dét?” hvilket ikke er noget jeg normalt synes er et kvalitetsstempel ved en film – for ikke at sige aldrig.
Noget som også irriterede mig en smugle i filmen er den meget kliché-agtige opstilling af de 5 hovedpersoner. 2 af mændene er alfa-hanner, hvor den ene er tough både i fysik og mund, og den anden en ekspert i våben og strategi. Derudover er der en ”sjov” tyveknægt, som ynder at røve fra folk imens han affyrer den ene joke efter den anden, en tøsedreng som hele filmen igennem virker som om han skulle være blevet hjemme i sin seng, og til sidst, og helt bestemt mindst, en racistisk idiot, som mest af alt bare irriterer både folkene i filmen, men også mig.
Et lyspunkt er dog Fred Williamson, som mange måske kender som den tough black-guy ”Frost” i From Dusk Till Dawn. Han leverer en god præstation, som ”the token black guy” men han er også det eneste der ligesom redder filmen efter min opfattelse.
Så for at opsummere; en nogenlunde underholdende film, med en god portion action, blodige skudkampe, halv-nøgne kvinder og en fed Fred Williamson, men altså også en film med en del mangler, og en halv-kedelig handling, samt meget mangelfuldt skuespil.
Jeg ville klart anbefale Tarantinos genindspilning, som er overlegen på unævneligt mange måder.
| Skrevet af: | Anders T. Overgaard | Karakter: | |
| Film medie: | DVD | Genre: | Krigsfilm, Exploitation |
| Medvirkende: | Bo Svenson Fred Williamson Peter Hooten m.fl.
|
Instruktør: | Enzo G. Castellari |
| Produktionsår: | 1978 | Udgivelsesdato: | 19. maj 2009 |
| Land: | Italien | Sprog: | Engelsk, Tysk, Italiensk |
| Spillelængde: | 99 min | Censur: | Tilladt over 15 år |
| Filmselskab: | Film Concorde | Partner: | Another World Ent. |
|
Links: |
|||
Fanboys
Fire venner tager på road trip igennem USA for at bryde ind i George Lucas’ Skywalker Ranch for at se den nye Star Wars film før sin præmiere. Undervejs støder de selvfølgelig på en række problemer.
De 3 venner Linus (Chris Marquette), Hutch (Dan Fogler) og Windows (Jay Baruchel) dukker op til en Halloween fest i Star Wars påklædning og støder på deres gamle ven Eric (Sam Huntington), som har droppet sin drømme om at blive tegneserie forfatter med sin bedste ven Linus og arbejder nu som bil sælger i sin fars firma. Og af denne grund er der dårlig stemning imellem de to barndoms venner. Da Eric få den beklagelig nyhed at Linus er døende på grund af kræft, tager de fire venner barndoms ideen op om at bryde ind på George Lucas’ Skywalker Ranch for at se den nye Star Wars film ” Episode I – The Phantom Menace”, den første nye Star Wars film i over 15 år, og dermed få et sidste eventyr sammen.
De fire venner lægger en plan for at rejse tværs over USA, men på turen møder de selvfølgelig en masse forskellige forhindringer inden de til sidst nå deres mål Skywalker Ranch, men problemerne stopper ikke her.
Som forventet er filmen fyldt med Star Wars referencer og andre sjove film referencer, som er guf for en film nørd som mig, her møder vi kendte skuespiller og karakter fra både Star Wars, Star Trek og diverse andre film, i form af små gæsteoptrædende som statister.
Carrie Fisher (Princess Leia fra Star Wars) spiller hospitals læge. William Shatner (Captain James Tiberius Kirk fra Star Trek) som sig selv. Ray Park (Darth Maul fra Star Wars) som sikkerheds vagt på Skywalker Ranch. Billy Dee Williams (Lando Calrissian fra Star Wars) som dommeren Judge Reinhold (navngivet efter skuespilleren af samme navn, som nok mest er kendt fra ”Beverly Hills Cop” filmene). Seth Rogen (Knocked Up, Superbad osv.) som en Star Trek super nørd, en såkaldt ”Trekker”, en alien og sener som den psykotiske pimp. Og to karakter ”Jay and Silent Bob” kendt fra en række 90’er film, men nok mest fra kult filmene Clerks fra hhv. 1994 og 2006.
Jeg kunne blive ved, med så bliver vi jo aldrig færdig, lad os bare sige det sådan, vi møder mange kendte skuespiller der optræder med mindre roller.
Film er fra start til slut en hyldest til film, men selvfølgelig allermest film serien over dem alle Star Wars. God underholdning for film fans, er man dog ikke så bekendt med Star Wars eller er man film nørd, misser man højt sandsynligt en masse af de sjove referencer.
| Skrevet af: | Carsten Brogaard | Karakter: | |
| Film medie: | DVD | Genre: | Komedie, Road-Movie |
| Medvirkende: | Sam Huntington Chris Marquette Dan Fogler Jay Baruchel Kristen Bell
|
Instruktør: | Kyle Newman |
| Produktionsår: | 2008 | Udgivelsesdato: | 15. september 2009 |
| Land: | USA | Sprog: | Engelsk |
| Spillelængde: | 86 min | Censur: | Tillad for alle |
| Filmselskab: | The Weinstein Company | Partner: | SF-Film |
|
Links: |
Officiel hjemmeside | ||
Fri os fra det onde – Konkurrence
Nu har du muligheden for at vinde et dvd eksemplar af Ole Bornedal’s nye film Fri os fra det onde.Filmen for dvd præmier den 22. september.
Du finder konkurrencen her
Henry Gibson: 1935-2009
Den amrikanske skuespiller og sangskriver Henry Gibson er død som 73 år gammel efter sin kamp mod kraft.
Henry Gibson karriere har strukket sig over 40 år, men blev først rigtig kendt efter at være en del af tv showet Laugh-In.
Laugh-In var et sketch show med musikalske inslag, parodier af kenter personligheder osv.
Efter de 3 år som en del af showet, begyndte Henry Gibson at spille i en del film, og blev hurtigt en favourite hos instruktøren Robert Altman, som han også lavede 4 film med, der i blandt Nashville fra 1975, som Henry Gibson også fik en Golden Globe nominering for i kategorien Best Supporting Actor.
Henry Gibson var et kendt ansigt i Hollywood, og har haft en del roller i film og tv-serier, men var også af finde på de skrå scener på Broadway
Spider-man 4 i IMAX
Spider-man 2 og 3 var begge udgivet på IMAX, og nu har Sony annonceret at den 4′er film i rækken også vil komme i samme format.
Filmen har præmiere den 4 maj 2011.
Roller i The A-Team
Efter Sharlto Copley debut i filmen District 9, har der gået rygter om at han vil tage rollen som Captain H.M. Murdoch i filmen The A-Teame, sidenhen er der nu også rygter om at Jessica Biel vil tage rollen som Lt. Templeton ‘Faceman’ Peck ekskæreste (spillet af Bradley Cooper)
Foruden de nye rygter spiller Liam Neeson Col. John ‘Hannibal’ Smith og Quinton ‘Rampage’ Jackson som B.A. Baracus.
Blood Brothers (Tian tang kou)
I 1930′erne beslutter tre bedste venner at rejse til Shanghai, da byen på det tidspunkt virker som det rene paradis. Byen er dog ikke som de forventer, og efter kort tid, ender de alle i organiseret kriminalitet, og efter et stykke tid, er det hinanden som de peger pistolerne imod.
“Blood Brothers” har John Woo været med til at producere. Denne mand kender vi alle, som har en kærlighed for gangsterfilm, vist godt. Det er også til at mærke på filmen, den har en vis kvalitet, og historien er bare super god.
Man kan sige om filmen at den ikke kun har en genre. Der er både Romantik, Action og drama i denne film. For nogle ville det måske være svært at kombinere det hele, uden at det ødelægger filmen. Men denne film formår at gøre noget positivt ud af de forskellige genres sammensætning.
Nu vil undertegnet ikke sige at dette er den nyere version af “The Godfather”, men filmen er altså virkelig god. Principperne i at være en gangster, og de mange regler der er i branchen, bliver alle vist virkelig godt i denne film. Konceptet om at kriminalitet kan splitte familie og venner ad, er en af de ting, som vi også har set i f.eks “The Godfather”.
Skuespillerne er ikke nogen man rigtig kender, men de formår da at fyre et solidt skuespil af. Det at filmen er på Kinesisk kan til tider godt blive lidt for meget. Faktisk kan det blive ret trættende at høre på. Det kræver lidt tålmodighed at sidde i halvanden time og høre på det.
TIL ALLE, som er fan af gangsterfilm, SE DEN HER. Den er god og man får virkelig sat sig ind i gangsterkulturen. Hav dog lidt tålmodighed, for sproget kan som sagt godt sætte din entusiasme lidt ned.
“Blood Brothers” får 5 ud af 6 stjerner. Filmen er super god, og har man muligheden for at se den, synes undertegnet bestemt ikke at man skal lade den smutte ud i det blå.Filmen viser nemlig også at det ikke kun er Amerikanerne, som kan finde ud af at lave gangsterfilm.
| Skrevet af: | 2re | Karakter: | |
| Film medie: | DVD | Genre: | Action |
| Medvirkende: | Ah Feng Da Gang Xiao Hu. |
Instruktør: | Alexi Tan |
| Produktionsår: | 2007 | Udgivelsesdato: | 2. juni 2009 |
| Land: | Kina | Sprog: | Kinesisk/Engelsk. |
| Spillelængde: | 95 min | Censur: | Tilladt over 15 år |
| Filmselskab: | CMC Entertainment | Partner: | Midget Entertainment |
|
Links: |
|||
In the Electric Mist
Uden for New Orleans finder man en ung kvinde myrdet og kommissær Robicheaux begynder at efterforske sagen. Det bliver hurtigt klart for ham, at han står over for en meget intrikat sag, og at der er meget mere i sagen end blot mord. Og det varer ikke længe før han selv er i fare.
Bertrand Tavernier, som de fleste nok mest forbinder med Dexter Gordon-filmen ”Round Midnight”, har lavet denne kriminalfilm henlagt til Louisianas sumpe, hvor et kvindelig bliver fundet og giver anledning til en del tumult i lokalsamfundet. Men det er ikke kun en thriller, for Tavernier interesserer sig lige så meget for miljøet som for plottet, måske endda mere, hvilket måske giver filmen en smule slagside – det bliver lidt svært at afgøre, hvordan mysteriet i sidste ende egentlig hænger sammen. Og hele aspektet med det overnaturlige virker mest som en effekt, men får aldrig rigtigt nogen dramatisk rolle at spille i helheden. Men bortset fra dét, så har han meget godt styr på sin film; der er en smule noir over den uden at man kan kategorisere den sådan for alvor, men hele detektivdelen virker som taget ud af en gammel Dick Powell-film fra 40´erne. Og Taverniers brug af locations er også med til at give filmen et fundament som gør den ganske seværdig: sumpene er lige så meget en hovedrolle som Tommy Lee Jones´ kommissær er det. Og nu vi er ved Jones: han tilhører dén type skuespillere der – ligesom gode vine – kun bliver bedre med årene. Han har et af de dér sjældne ansigter som både udstråler barskhed og samtidig virker sårbart og skrøbeligt, og Jones er derudover en formidabel skuespiller, der efterhånden kender sit medie så godt – og befinder sig komfortabelt i det – at han nærmest ikke kan tages i dét at spille skuespil: der er kun karakteren. Man så det også i ”No Country for Old Men”. Så hvis man savner lidt klarhed i filmen her, så er der ingen mangler når det handler om skuespillet. Læg også mærke til John Goodman som heavy og – i endnu højere grad – Ned Beatty som LeMoyne. Og det er i virkeligheden mere en karakterdrevet film end en plotdrevet, og derfor virker det også en lille smule underligt, at Tavernier ikke får lukket sin film ordentligt, for plottet er faktisk en smule kompliceret, og han gør det ikke helt nemt for sit publikum at trevle det hele op til sidst. Men det er en fascinerende film, og man vil gerne se den igen, specielt fordi Jones får et rigtigt menneske ud af sin rolle. Og hvis man er til Jones og i øvrigt godt kan lide genren, så er det helt sikkert en film man skal se.
| Skrevet af: | Jes | Karakter: | |
| Film medie: | DVD | Genre: | Thriller |
| Medvirkende: | Tommy Lee Jones John Goodman Peter Sarsgaard Mary Steenburgen Ned Beatty
|
Instruktør: | Bertrand Tavernier |
| Produktionsår: | 2008 | Udgivelsesdato: | 8. august 2009 |
| Land: | USA | Sprog: | Engelsk |
| Spillelængde: | 117 min | Censur: | Tilladt over 15 år |
| Filmselskab: | Ithaca Pictures | Partner: | Midget Entertainment |
|
Links: |
|||
Boondock Saints II trailer.
Brødrene Connor og Murphy McManus, har gemt sig I Irland, men efter en præst bliver drabt i Boston, beslutter de sig for endnu engang at give blodig retfærdighed.
Filmen er skrevet og instrueret af Troy Duffy, som også var manden bag rettet i den forrige film fra 1999.
30 Days Of Night efterfølger.
Der har været snak om at der skulle laves en efterfølger til 30 Days Of Night i et par år. Men nu er der ved at ske noget. I næste måned starter indspilningen af filmen I Vancouver, BC.
I den kommende film vender karakteren Stella Oleson tilbage. Denne gang er det dog ikke Melissa George der spiller rollen. Denne gang er Stella Oleson ikke en overlevende der gemmer sig for en horde af angribende vampyrer, med i stede er hun med i en gruppe vampyrjæger.
Filmen er skrevet af Steve Niles og Ben Ketai.
Ben Ketai tager også rollen som instructor.
