Columbia Pictures skulle være i gang med at videreføre Bad Boys serien med en 3. film. Deres håber at de kan få Will Smith og Martin Lawrence tilbage i hovedrollerne, men også at produceren Jerry Bruckheimer og instruktøren Michael Bay vil komme ombord.

Ingen af dem har endnu ikke sagt ja til projektet, men Columbia Pictures skulle ha en stor pose penge de er villig til at smide efter dem, hvis de siger ja til projektet.

Hvad handlingen i den nye film vil være, er stadig uvist. Men mon ikke det uharmoniske makkerpar Mike Lowrey (Will Smith) og Marcus Burnett (Martin Lawrence) får skudt sig igennem filmen.

Nicolas Cage skulle eftersigne, ha sagt ja til at være med I en kommende 3D film kaldt Drive Angry, hvor Patrick Lussier skal instruere.
Patrick Lussier instruerede også My Bloody Valentine 3D

Nicolas Cage får rollen som en hævntørstig far, der er på jagt efter de personer der dræbte hans datter for derefter at kidnappet hendes datter.
Gennem hans søgende, efterlader han et spor af lig på hans vej.

Halloween II har kørt I 4 dage I amerikanske biografer, og ligger på 3 pladsen i denne weekends box office liste. Allerede nu er der The Weinstein Company offentliggjort at der kommer endnu en efterfølger til remake serien.

Titlen på den kommende efterfølger som bliver den 3 i rækken får navnet Halloween 3D, da den bliver lavet i 3D. Hvilket er meget passende, da The Final Destination som pt. ligger nr. 1 på weekendens box office liste også er lavet i 3D.

Rob Zombie der instrueret og skrev de to forrige fil, vil ikke være at finde på den kommende 3D version.

Anti-Christ er den danske instruktør Lars von Triers nyeste film, og filmen vakte en del røre og opmærksomhed ved screeningen i Cannes 09, men den delte også vandende mellem anmelderne herhjemme. Er Lars von Triers nye film bare splat og voldsporno, eller ligger der noget dybere bag? Har han som før skabt et sandt mesterværk?

Det hører til uhyre sjældenheder at der for mine øjne opstår en nærmest betagende blanding af både godt og ondt, men det er netop hvad jeg oplevede under Lars von Triers nyeste epos. Hans nye film, “Antichrist” er nemlig på én gang en af de smukkeste, mest æstetiske film jeg har set, med et genis sans for blanding af farver og fornem slowmotion, og samtidigt en af de mest ondskabsfulde film jeg har set. Sjældent har en fiktivt skabt, psykologisk, presset stemning, været så realistisk i en given ligeså fiktiv situation, som jeg oplevede under premieren på denne film.

Jeg vil ikke, som mange andre anmeldere har gjort i den forgangne uge, spolere handlingen for jer som ikke har set filmen, ved at deltajere specifikke scener. Den oplevelse mener jeg er fuldt ud jeres egen, når i visuelt sluger dette mesterværk! Jeg vil dog kort remse op hvad filmen konkret centrerer om; Antichrist handler ret basalt om menneskets dybeste følelser. Had, sorg, kærlighed, foragt, jalousi og – måske vigtigst af alt – angst. I starten af filmen mister vores 2 unge hovedpersoner, “He” og “She”, spillet af henholdsvis Willem Dafoe (læs: Da’fool, ha-ha) og Charlotte Gainsbourg, deres unge barn i et tragisk uheld. Vores kvindelige hovedperson går herefter helt psykisk ned af sorg, og hendes mand, vores anden hovedperson (læs: der er kun 2 skuespillere i hele filmen, udover babyen i starten naturligvis) er tilfældigvis psykiater, og foreslår at han selv tager hende i behandling. Dette skulle vise sig at være et ret dårligt forslag – mere vil jeg ikke sige om den sag. De tager sammen ud i deres fælles sommerhus, “Eden”, som ligger i en stor mørk skov, hvor kvinden efter eget udsagn vil have det allerdårligst med at være – og her begynder hendes “healing”. Resten af filmen udspiller sig i selv samme sommerhus, og uden at sige for meget kan jeg sige, at der falder brænde ned.

Selve præstationerne fra de 2 skuespillere er fabelagtige, og især Charlotte skinder igennem – som en kammerat og Jeg snakkede om efter filmens slutning, så kunne man nærmest mærke hendes sorg igennem lærredet. Super godt gået!

Instruktørens “budskab” (eller galskab, det er som man tager det) når især i sidste halvdel af filmen virkeligt ind under huden på seeren, og skaber et rungende ubehag der manifesteres som en kæmpe knude i maven. “Sympati”, er det første ord som falder mig ind, for at beskrive den sindsstemning som man som seer har overfor filmen. Men samtidigt erstattes ordet hurtigt af “manglende forståelse”, “forhindring i indgriben”, “had” og “hævnfølelse”.

Én af de ting som Hr. von Trier fik råbt i hovedet efter sin screening til Cannes 09 var; “Du skal retfærdiggøre og forklare denne film overfor mig.” – Det mener jeg ikke at man kan. Filmen er et udtryk for en hel masse forskellige sindsstemninger, som samles omkring ét konkret problem, men dog udvikler sig i en helt masse retninger. Filmen starter smukt, og meget ala Hr. von Trier, med en prolog, og filmen er herefter delt op i 4 kapitler, som også er meget sigende for hvad de indeholder, nemlig; “Grief”, “Pain”, “Despair” og “The 3 Beggars”. Efter det sidste kapitel og en grusom finale, sluttes filmen mesterligt af en mindst lige så smuk “Epilog”.

Og ja – denne anmeldelse er meget farvet. Jeg ville ikke kalde mig selv objektiv i denne forstand, om jeg så fik penge for det, for jeg er inkarneret von Trier fan, og jeg er også meget stor fan af denne, hans nye film, skønt jeg kan forstå jeg er i mindretal. Men lad mig sige til dig som læser; lad være at lade dig skræmme af de internationale anmeldelser og de første kritiker-reaktioner, tag ind og se filmen og få oplevelsen for dig selv, for den er uden tvivl det værd. Men lad lige børnene blive hjemme – det vil jeg samtidigt kraftigt anbefale.

Til slut vil jeg gerne hilse kritikkerne i bla. Cannes (læs: Frankrig) og Norge, ved at sige at de skal tage at tie stille. Jeg har aldrig oplevet så stærke reaktioner pga. en film som denne, og come on, så slem er den altså heller ikke. Det er en god film, ja endda en rigtigt god film, og ja, den indeholder nogle meget stærke, klamme scener, men altså – man skulle da tro at i som kritikkere har set værre. Jeg har ihvertfald.

Et stort skulderklap og 6 ud af 6 Djævlehorn til Lars von Trier herfra – på hele Danmarks vegne er jeg meget stolt af dig. Jeg håber at du stadigt vil være din nationalitet kendt, skønt så mange af os vender dig ryggen på tærsklen mellem fejl og udødelighed.

Trailer:

Da den unge Jack bliver løsladt fra fængslet efter at have afsonet en dom for meddelagtighed i mord, skal han bygge en ny tilværelse op i en anden by. Men fortiden er ikke sådan uden videre at slippe af med, og hvordan er det overhovedet muligt for ham, at holde sin hemmelighed skjult?

Da England blev rystet af det koldblodige mord på den lille James Bulger tilbage i 1993, var der stort set ingen fokus på de to mordere, der begge var ganske unge. Første mange år senere kom det frem, at de begge kom fra ødelagte hjem og havde haft en opvækst med misbrug og overgreb. Instruktøren bag denne film har tilsyneladende ladet sig inspirere af den forfærdelige mordsag, og forsøger at komme ind bagved mordernes motiver, her i en fiktiv historie om drabet på en skolepige. Den ene af dem Jack, der under retssagen blev kendt som Boy A, er netop blevet løsladt fra fængslet og har fået arbejde i en anden by under et nyt navn. Han hjælpes på vej af tilsynsværgen Terry, der selv kæmper med en søn der lever på kant med livet, men det er ikke nemt at komme videre. Og først da han forelsker sig i en kollega begynder han at få hul ned til den dybe smerte, der har fulgt ham hele tilværelsen igennem. Det gode ved filmen er, at den ikke forsøger at ramme den sædvanlige socialrealistiske tone, som man ofte ser i film der handler om samfundsproblemer. Instruktøren John Crowley er ikke optaget af hvordan samfundet skaber denne slags tragedier, selvom han kort antyder noget i skildringen af Terrys søn, der kunne minde lidt om Jack. Derimod er hensigten at fortælle om, at mennesket ikke er ondt til at begynde med, men at al vold og mishandling kommer fra svigt og misbrug. De to drenge er ikke de monstre som de er blevet udråbt til at være, men selv ofre for andres ligegyldighed og – i sidste ende – magtesløshed. Filmen er alt andet end sentimental, og skuespillerne præsterer på en vis måde meget naturalistisk, hvilket er med til at gøre historien meget troværdig. Det er virkelige mennesker der er på spil her, og det er dødelig alvor.

Man er nødt til at nævne Andrew Garfield der i hovedrollen som Jack yder en rigtig god præstation. Han fremstiller virkelig et ungt menneske i dyb krise, men uden at det bliver for meget – det er godt gået! Men også de øvrige skuespillere gør et rigtigt godt stykke arbejde i deres roller. I det hele taget forstår man godt, at filmen fik så mange priser og i det hele taget fik megen ros. Det er en rigtig god film.

Skrevet af:	Jes	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Drama
Medvirkende:	Andrew Garfield Peter Mullan Alfie Owen Skye Bennett Josef Altin.	Instruktør:	John Crowley
Produktionsår:	2007	Udgivelsesdato:	18. august 2009
Land:	England	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	100 min	Censur:	Tilladt over 15 år
Filmselskab:	Cuba Pictures	Partner:	Midget Entertainment
Links:

I en sen nattetime myrdes den stenrige grevinde Federica i sin rullestol og hendes formue – samt huset og det tilhørende land – bliver nu efterstræbt af slægtninge og forretningsforbindelser, der alle er ankommet til ejendommen, der ligger ved en bugt. I løbet af nogle blodige døgn går jagten ind på værdierne og der er ingen grænser for rædslerne.

Mario Bava hører indiskutabelt til blandt den italienske gyserfilms fremmeste instruktører. Sammen med Dario Argento – som utvivlsomt har ladet sig inspirere af Bava – og Lucio Fulci, står Bava som en mere moderat gyserinstruktør, knap så grafisk og eksplicit i sit udtryk som disse. Man kunne måske kalde ham en mester til det romantiske gys, hvor de andre var til det direkte og blodige. Men med årene blev Bava, ligesom sine eftertidige, mere direkte i sit udtryk og det ses for alvor i ”Den Blodige Bugt”.

”Reazione a Catena” fra 1971 hører til Bavas sene periode og indvarsler ikke alene et skift i instruktørens egen karriere, men tillige en ny epoke i horror –og slashergenrens historie. På den ene side er den utroligt blodig, og mange af de endeløse nedslagtninger som filmen er fyldt af virker ganske voldsomme i al deres brutalitet. Selv i dag næsten 40 år efter kan filmen stadig chokere med sine grafiske udtryk. Og samtidigt er den en drejning væk fra det mere drømmende gys som udgjorde hovedparten af Bavas film indtil da; den er massivt pessimistisk i sit livssyn, og der er ikke meget opmuntrende at hente i den. I mange af instruktørens tidlige film er der ofte en helt eller heltinde, og et mere traditionelt plot om kampen mellem det gode og det onde, men i ” Reazione a Catena” er der ingen at sympatisere med – alle er lige afstumpede og i stand til stort set hvad som helst. Det gør filmen til Bavas måske mest dystre værk. Men det er samtidigt måske også hans bedste. For ikke alene byder den som nævnt på det ene mere gruopvækkende mord efter det andet, og masser af atmosfære og iskold spænding, men den markerer altså også dén overgang fra det romantiske til det moderne gys og er formentlig den første egentlige slasherfilm. Uden ” Reazione a Catena” havde der f.eks. ikke været ”Friday the 13th”, for nu at nævne det mest indlysende eksempel. Og inspirationen til utallige horrorfilm op igennem 70´erne og 80´erne skyldes bl.a. Bavas banebrydende film. Hvis man ikke har set den før, så må man ikke snyde sig selv for den – det er en ganske bemærkelsesværdig gyser, både fordi den bibeholder det romantiske aspekt, samtidigt med at den er kolossalt blodig, og fordi den er en åbning ind til en ny måde at lave gysere på. Og hvis man kender filmen i forvejen, så er det en oplevelse man sagtens kan unde sig selv igen, også selvom man ikke er fan af hverken gysere i almindelighed eller Bava i særdeleshed. Det er en film der er så fyldt af originale syner, at man har oplevelsen af at se dem på ny, hver gang man sætter sig ned foran ” Reazione a Catena”´s fængslende billedtæppe.

Skrevet af:	Jes	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Gyser
Medvirkende:	Claudine Auger Luigi Pistilli Laura Betti Brigitte Skay Leopoldo Trieste	Instruktør:	Mario Bava
Produktionsår:	1971	Udgivelsesdato:	24. marts 2009
Land:	Italien	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	81 min	Censur:	Tilladt over 15 år
Filmselskab:	Nuova Linea Cinematografica	Partner:	Another World Entertainment
Links:

En professor eksperimenterer med forskellige stoffer, som en fyr stjæler fra hans laboratorie. Han har intentioner om at tage stoffet og give det til prostituerede som en slags betaling. Stoffet laver folk til zombier, og hurtigt prøver zombierne at indtage en stripklub. Der opstår en blodig kamp mellem Strippere og zombier.

Der er virkelig blevet tænkt lang tid over hvad der er at skrive om denne film.
Undertegnet kom til en konklusion : Denne film er ekstremt DÅRLIG!

Der hersker ingen tvivl om at denne film er en B-film.
For det første er skuespillet så elendigt at det halve kunne være nok.
For det andet er det umuligt for den platte humor at redde det dårlige skuespil.
Filmen er dårligt lavet og man tør næsten indrømme at de 80 minutter som man brugte på at se den, sagtens kunne have brugt på noget mere konstruktivt.

Den platte historie ødelægger simpelthen alt. Hvem finder på at strippere med store bryster skal i en kamp med zombier? Kreativiteten har da så sandelig ikke boblet der.
Hvad får instruktøren til at tro at strippere i virkeligheden ville kunne bruge våben så som en “Shotgun”?

Filmen er en hån mod andre zombie-film. Det er simpelthen latterligt at man kan få lov at sende sådan noget bras ud. At besudle andre klassikere som f.eks George Romero’s “Night of the living dead”, med sådan noget talentløst bras. Det er simpelthen til grin. Den er garenteret bare blevet lavet i håb om at man kunne tjene penge fordi der er bryster på coveret. Men lad mig sige jer noget venner, lad jer ikke blive lokket i fordærv. Jo – Der er ganske vist bryster i filmen, men det skulle da også være det eneste der var at se på, da humoren og skuespillet generelt smadrede alt.

Hvem skal man anbefale denne film til? Hvis det stod til undertegnet – Ingen.
Har du dårlig humor og simpelthen bare elsker dårligt skuespil, så er denne film helt sikkert noget for dig. Hvis du ikke besider noget af dette, så hold nallerne væk.

“Strippers Vs. Zombies” får ½ ud af 6 stjerner. Grunden til dette er da vist blevet forklaret.

Skrevet af:	Tore	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Gyser, Komedie
Medvirkende:	Jessica Barton Hollie Winnard Lyanna Tymaneng.	Instruktør:	Jason Murphy
Produktionsår:	2007	Udgivelsesdato:	19. maj 2009
Land:	USA	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	80 min	Censur:	Tilladt over 15 år
Filmselskab:	In The Dark Entertainment	Partner:	Midget Entertainment
Links:

Jason Patric der blev kendt som betjenten Alex Shaw i filmen Speed 2: Cruise Control fra 1997, har nu fået rollen som skurk den kommende DC Comic film The Losers, hvor han spiller Max der er en afhoppet CIA agent.

Jason Patric fortalte i et interview med magasinet Variety at vi i dag lever i en verden hvor nørderne hersker og der bliver lavet utallige film bygget over tegneserier, må man være offer sig og at tage roller inden for disse film, hvis man vil være med.

Om man skal offer sig er vel et dumt ord at bruge. For mange store Hollywood stjerner ser man tit i tegneseriefilm, som fx Heath Ledger som the Joker i The Dark Knight, Hugh Jackman som Wolverine, Jackie Earle Haley i rollen som Rorschach i filmen Watchmen og Robert Downey Jr som Tony Stark i Iron Man.

Jefrey Dean Morgan, Idris Elba, Zoe Saldana og Chris Evans har rollerne som et hemmeligt CIA team i The Losers, der er er på jagt efter Jason Patric figur.

Rygterne siger at Wolverine i den kommende film skal kæmpe imod ninjas, og nu er de bekræftet.
Christopher McQuarrie er blevet hyret til at skrive manuskriptet til den kommende film i serien om Wolverine.
Filmen vil forgå i Japan, hvor Logan skal kæmpe mellem sit dyriskinstinkt og det gamle samurai kodeks.

Christopher McQuarrie der også vand en Oscar for sit manuskript til filmen The Usual Suspects, hjalp også til med at sætte sammenhæng mellem manuskriptet til X-man fra 2000 og X-Men Origins: Wolverine.
Den nye historie skulle eftersigne være baseret på de gamle tegneserier som blev skrevet tilbage i 1980 af Chris Claremont og Frank Miller.

Bryan Singer (Operation Valkyrie) skal instruere den kommende Battlestar Galactica film.

Desværre bliver det ikke Ronald Moore der skal stå for manuskriptet. Ronald Moore var manden der stod bagved Tv-serien af samme navn, der for nylig er blevet afsluttet, da producerne Glen Larson ikke kunne fordrage den version af serien.
Glen Larson var også ansvarshavende for den oprindelige serie tilbage i 70’erne, der var knap så succesfuld og mere komisk, vil have filmen tilbage i det gamle spor.

Filmen har dog stadig det samme plot som i begge serier, der handler om en menneskerace ude i det fjerneste af galaksen, der bygger intelligente robotter ved navn Cylons. Men da Cylons vender sig mod deres herre og destruere hele menneskeracens civilisation, flygter en lille gruppe rumskibe med de få mennesker der overlevede angrebet.
Gennem deres rejse i håb om at finde et nyt hjem, bliver de ledet og beskyttet af kampskibet Battlestar Galactica, der er det sidste forsvar mod de forfølge Cylons der ikke har i sinde at lade et eneste menneske overleve.

Hvornår filmen ser dagens lys er endnu ikke offentliggjort.