Tagline: You wouldn’t like him, when he’s… hungry?

Det er nu 5 år siden vi fik Ang Lee’s meget artistiske, men også temmelig uheldige bud på den grønne kæmpes splittede historie, og efter Marvel Studios blev søsat med et brag i form af blockbuster-succesen ”Iron Man”, mente Marvel nu, at det var tid til at få givet deres ikoniske monster-helt, hvad han virkelig fortjente, og dermed også rykke et skridt tættere på deres store, samlede Avengers-projekt.
Så manden bag bl.a. ”Danny the Dog” (2005), franskmanden Louis Leterrier blev hyret, sammen med et helt nyt, friskt cast af solide skuespillere til en film, som aldrig helt gav svar på om den i virkeligheden var en 2’er eller en reboot af franchiesen…

Videnskabsmanden, Bruce Banner (Norton) er på flugt, efter et gamma-stråling forsøg han testede på sig selv gik grueligt galt. Han lever nu i skjul i Brasiliens slumkvarterer, mens det meste af den amerikanske hær, anført af generalen (og hans eks-svigerfar), Thaddeus ’Thunderbolt’ Ross (Hurt), er på jagt efter ham.
Banner leder samtidig desperat efter en måde at kurere og slippe af med den ”mørke side” af hans personlighed – et ustoppeligt, hærgende Hulk-monster, som er resultatet af hans mislykkede gamma-forsøg, og som bryder smertefuldt frem fra hans indre, skulle han blive udsat for en vis mængde stress eller aggressioner.
Hans søgen efter en kur, og samtidig hans længsler efter den eneste kvinde han har elsket (Tyler), leder ham tilbage til Amerika, hvor den mystiske Mr. Blue måske vil kunne give ham de svar han søger, men hvor generalen også venter på at kunne indfange ham, og bruge hans evner som et militært våben.
Til at hjælpe sig i sin jagt, hyrer general Ross, den rå elite-soldat, Emil Blonsky (Roth), som selv får øjnene op for mulighederne ved en sådan enestående, enorm super-skabning, som det Banner gemmer i sig…

Hvad ønsker man sig, når man tænker på en ”Hulk-film”? – Masser af kreativ klipning og en rodet fortalt historie om en ung mand og hans problemer med sin far… Nej vel?
Men derimod et superhelte-Dr. Jekyll/Mr. Hyde-plot, tilsat råfed action og de sejeste kampe, man længe har set, lyder måske mere rigtigt – og det er præcis hvad filmen leverer!
Den ellers altid dominerende origin-historien bliver overraskende nemt overstået under opening credits, og så er der fantastisk god tid til at fokusere på den egentlig historie, og som publikum behøver man ikke sidde og vente i næsten en time på at se den sande titel-karakter.
Af og til virker det som om filmen lige sender et par tydelige hilsner til ”King Kong” (2005), bl.a. hvor Liv Tyler stirrer op på den enorme Hulk med våde øjne, mens han tavst rækker sin enorme hånd kærligt ned til hende midt i New Yorks kolde gader, og igen hvor de to søger ly for et uvejr i en bjergsides klippehule, hvor Tyler beroliger den store skabning… Måske er det bare tilfældigt.
På skuespil-siden er der ikke meget at sætte en finger på. Eric Bana var uden tvivl en god Bruce Banner sidst, men Edward Norton fungerer bestemt fuldstædig optimalt i sit mere dybe portræt, og skaber en meget personlig og troværdig karakter, plaget af sine indre dæmoner og som er sin egens værste fjende.
Liv Tyler virker desværre konstant monoton og en anelse fjern i sit spil i rollen som Bruce’s long lost love.
Men det er William Hurt og Tim Roth som de to bad guys som fuldstændig stjæler billedet heri, hver gang de kan komme til det. Begge er herligt oplagte og fundet godt til rette i hver eneste scene de er i. Deres interne ping-pong sammen er i top, og især Roth’s intense, lettere psykotiske spil kryber ind under huden.
For uddybelse og meninger om Marvel, og især de nye Marvel Studios, så gik jeg lidt all-out og tog det hele med i den forrige anmeldelse (af ”Iron Man”), da den kom først.
Det meste ville også være gældende her, men det ville i bund og grund bare være gentagelser. Så skulle du være interesseret, så kan det findes der…

Alt i alt, en yderst gennemarbejdet action monster-mash, når det er bedst. Med en karakterstærk historie og overbevisende karakterer, især i forhold til sin genre. Der er effekter, adrenalin og øretæver på højeste niveau, så det er bare med at læne sig tilbage og åbne popcornene.

Skrevet af:	Jonas Bjerregaard	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Action, Sci-Fi
Medvirkende:	Edward Norton Liv Tyler William Hurt Tim Roth Tim Blake Nelson	Instruktør:	Louis Leterrier
Produktionsår:	2008	Udgivelsesdato:	28. oktober 2008
Land:	USA	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	112 min.	Censur:	Tilladt for børn over 11 år
Filmselskab:	Marvel Studios	Partner:
Links:

Trailer:

James Bond har ændret sig. I Casino Royale begyndte instruktør Martin Campbell at bevæge serien i en ny retning, hvilket en del brokkede sig over. Intruktøren af Quantum of Solace, Marc Foster, er tydeligvis en af dem der kan lide den nye retning for Bond er blevet svær at genkende.
De traditionelle fans vil blive skuffede, der er ingen “shaken, not stirred”, der er ingen “Bond… James Bond”, der er ingen Q og sådan kan man fortsætte. Dog skal det noteres at der er lemfældige damer, selskabsliv, flabede kommentarer osv. Det største konfliktområde ligger i filmens store fokus på de mørkere aspekter af Bonds psyke. Hvilket splitter folket i to, overfor de vrede traditionelle fans der savner deres Martini, står de glade nye fans der elsker at se hvordan mennesket James Bond stille dør og hvordan agenten 007 opstår.

Det er efterhånden ganske mange år siden at Ian Fleming blev inspireret af en dobbeltagent under 2. verdenskrig, og begyndte at skrive bøger om en fiktiv gentleman ved navn James Bond. Et par år efter, 1962 for at være præcis, blev han første gang blev set på film. 60′erne er efterhånden så fjerne at et personlighedsskift er tiltrængt. At dette sker samtidig med at serien bliver “genstartet” understreger at der startes forfra (Et træk der minder mistænkeligt meget om måden Batman serien er blevet genstartet på).

Som alle andre Bond film er det dramatiske plot om skurkenes planer gennemskueligt og trivielt (selvom hvad de onde går efter her har et lille twist over sig). Den reelle handling foregår i hovedet på Bond. De fleste vil nok kalde en actionfilm for et underligt medie til at levere en fortælling og et menneske der konfronterer sine demoner, men det virker faktisk ganske udemærket, det giver i hvert fald en følelse af at der rent faktisk sker noget med filmen.

Quantum starter få minutter efter Casino Royale sluttede, en detalje der i sig selv er unormal i serien. Dette ved man dog ikke fra starten da filmen meget traditionelt lægger ud med en omgang action. Denne gang i form af en biljagt. Man har dog ingen ide om hvad der overordnet foregår da kameraet er zoomet helt ind og der klippes konstant i vinklen. Mere intens kameraføring er selvfølgelig en god måde at gøre kampscenerne mere “realistiske” på, altså så seeren i højere grad føler hvor hektisk kamp er, men det gør samtidig at man sjældent fatter hat af hvad der foregår. En metode der fungerer ganske udemærket til en biljagt, men desværre er praktisk talt alle actionscener lavet på denne måde. Med andre ord den traditionelle actionstil hvor man har godt overblik over de involverede er blevet forkastet.

Et tegn på at den traditionelle Bonds tid er forbi fik jeg allerede inden jeg så filmen. Til forpremiere i Imperial var min ven og jeg selvfølgelig mødt op i smoking. Vi var i klart undertal. De fleste til stede var mødt op i ganske almindeligt hverdagstøj. James Bond er ikke længere for gentlemen og playboys.

Det store spørgsmål er om man kan lide den nye retning eller ej.

I bund og grund er Quantum of Solace en meget intenst klippet actionsfilm med et middelmådigt plot og flotte effekter. Hvis man kan lide tanken om menneskelig ulykke møder en mere ucharmerende James Bond er Quantum of Solace et godt valg.

Skrevet af:	Mark Østerlund	Karakter:
Film medie:	Biograf	Genre:	Action
Medvirkende:	Daniel Craig Jesper Christensen Olga Kurylenko Mathieu Amalric Judi Dench Jeffrey Wright Giancarlo Giannini	Instruktør:	Marc Foster
Produktionsår:	2008	Udgivelsesdato:	7. november 2008
Land:	UK, USA	Sprog:	Engelsk:
Spillelængde:	106 min.	Censur:	Tilladt for børn over 11 år
Filmselskab:	MGM	Partner:
Links:	Officiel hjemmeside

Trailer:

Mitch Hurwitz og Ron Howard har skrevet under på en aftale om at lave en spillefilm over Fox’s for tidligt afsluttede sitcom “Arrested Developmen”. Skuespillerne fra tv-serien har ofte udtalt at en filmatisering er på vej, men nu lader der til at være hold i snakken.

Det er meningen at Hurwitz skal skrive manuskripted, samt instruere den med hjælp fra Howard. Fox Searchlight kommer til at producere og distrubuere filmen.

Ifølge Blizzard representanten Frank Pearce så leder de efter forfattere til den længe ventede “WarCraft” film.
“Legendary Pictures er i øjeblikket i gang med at finde nogle navne til at skrive manuskriptet, samt at instruere den, så det er stadig meget tidligt i produktionen. De vil være sikre på at de får fat på det rette talent, især til manuskriptet da det jo er basis for filmen”, fortæller han.

Han udtaler også at de ideen om at lave filmen udelukkende ved hjælp af computergrafik har været oppe at vende. Men det er ikke relevant, da de ikke er villige til at lægge så meget arbejde i filmen på nuværende tidspunkt. De scener man måske kender fra spillene er utroligt krævende at lave og det vil være et enormt projekt at lave det i spillefilmslængde.

Den biografiske genre er ikke nogen nem manøvre. Det hænger måske sammen med, at selve opgaven med at prioritere i sig selv er vanskelig, da man risikerer at vælge det banale og overse det væsentlige. Derfor er det også befriende, når det så lykkes at lave en film, som er andet og mere end bare en “gennemgang” af en markant personligheds historie.
En sådan film er “La Vie En Rose” faktisk.
Det er selvfølgelig Marion Coutillards helt fantastiske præstation som Edith Piaf, som skaber filmen. Hun har virkelig lagt sig i selen for at portrættere dette skrøbelige menneske, så vel i som udenfor rampelyset. Uden denne eminente præstation var filmen formentlig ikke blevet så vellykket som tilfældet er. Men Coutillards fortolkning er ikke kun en sikker ydre præstation, men en helt igennem inderliggjort fremstilling af et menneske, der simpelthen måtte synge for at overleve. Det er altså ikke et facilt portræt af den evige “Sangdiva”, der generøst og med store armbevægelser velsignede sin samtid – og sidenhen eftertiden – med én af de helt store sangskatte. Det er derimod historien om et menneske, der i kraft af sin opvækst og naturlige iboende skyhed, mod alle odds tacklede sin afgrundsdybe ensomhed og fandt en redning i sangen. Så enkel og så dybsindig er måske sandheden om Edith Piaf? Og måske er det i virkeligheden sandheden om alle store kunstneres liv? At de kæmpede med alle midler for at overleve menneskeligt, undervejs fejrede kunstneriske triumfer, men endte med at betale en for høj pris? Når man tænker Edith Piaf, tænker man derfor også med det samme på Judy Garland – den samme renhed i præstationen, og samme frygtelige nedtur og tab, der endte med at tømme dem for al livskraft.

Skrevet af:	Jes	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Drama
Medvirkende:	Marion Coutillard Sylvie Testud Pascal Greggory Emmanuelle Seigner Gerard Depardieu.	Instruktør:	Olivier Dahan
Produktionsår:	2007	Udgivelsesdato:	25 september 2008
Land:	Frankrig	Sprog:	Fransk:
Spillelængde:	134 min.	Censur:	Tilladt over 11 år
Filmselskab:	Metronome	Partner:
Links:

Universal Studios har lige skrevet kontrakt med Robert Ludlum’s Ludlum Entertainment hvilket vil give studiet rettighederne til Jason Bourne figuren og et smugkig på Ludlums nyeste projekt.

En fjerde film er allerede planlagt, og Mat Damon vil vende tilbage til sin sædvanlige rolle, og Paul Greengrass vil befinde sig bag kameraet. Filmen skulle eftersigende være klar til at blive udgivet til sommeren 2010. Bourne filmene har allerede inkasseret over 1milliard dollars, og man må håbe at denne nye film vil blive lige så nervepirrende og spændende som de andre.

Claire Danes, der har gjort sig fordelagtigt gældende i en række film i ganske mange år efterhånden, spiller her den generte butiksassistent Mirabelle, der lever et upåfaldende og tilbagetrukket liv i Los Angeles. Hun vil som de fleste andre mennesker gerne møde sit bedre jeg, men i en anonym og hektisk storby er det ikke altid lige det nemmeste. Men da hun møder den nørdede Jeremy på det lokale møntvaskeri, finder hun for en stund et menneske, hun føler sig på bølgelængde med. Deres første date sammen – og den efterfølgende kærlighedsscene! – må høre til nogle af de mest kiksede nogensinde på film! Imidlertid er Jeremy slet ikke klædt på til et seriøst forhold, og spørgsmålet er måske også om Mirabelle er det. Ind fra højre kommer den velhavende, men meget ældre Ray Porter (Steve Martin i en sjælden alvorlig rolle), der forkæler hende over al forventning, og får hende til at føle sig som en million. Men elsker han hende? Og hvad med Jeremy?

Filmen kan minde en lille smule om ”Lost In Translation” når det kommer til stemning, men er slet ikke i samme liga som denne film. Den er alt for stillestående, men virker også usikker på, hvor den egentlig vil hen med sin hverdagshistorie. Vi kommer aldrig for alvor ind på livet af hverken Mirabelle, Jeremy eller Ray. Man forstår sagtens deres situation, men dramaet imellem dem er alt for banalt til, at man bliver revet rigtigt med af det. Til gengæld er den fyldt med en masse skarpsindige betragtninger over usikkerhed, ensomhed og længsel, som kommer fint nok frem. Og det skyldes hovedsageligt de ganske udmærkede præstationer. Claire Dane er virkelig fin og sensibel, og fremstiller Mirabelle med en finfølelse som gør, at man virkelig er på hendes side. Og Steve Martin viser påfaldende sans for det seriøse skuespil. Han får mange nuancer frem i sin forretningsmand, der har det hele, men er kronisk berøringsangst over for nærhed. Men man savner lidt mere kompleksitet mellem personerne, og slutningen kunne godt have været lidt skarpere trukket op. Men i sidste ende en udmærket film, og i hvert fald med et meget sympatisk budskab.

Skrevet af:	Jes	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Drama
Medvirkende:	Claire Danes Steve Martin Jason Schwartzman Bridgette Wilson Sam Bottoms.	Instruktør:	Anand Tucker
Produktionsår:	2005	Udgivelsesdato:	10 Oktober 2008
Land:	USA	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	104 min.	Censur:	Tilladt for alle
Filmselskab:	Touchstone	Partner:
Links:

Trailer:

Hvis man skal lave en vellykket sexkomedie, er man nødt til samtidigt at have en historie, der giver bare en smule mening. Og hvis man oven i købet skal lave en bøssefarce (hvis der er noget der hedder dét?), så skal man lægge ekstra megen omhu i sit projekt, hvis man vil have sit publikum med sig. I disse politisk korrekte tider skulle det jo nødigt komme til at virke diskriminerende – det er jo ikke meningen at konstruere en filmisk gabestok, hvor seksuelle minoriteter blamerer sig til stor fornøjelse for alle andre. Eller det er det måske? Efter at have set denne film kan man i hvert fald godt komme i tvivl om, hvordan det hele forholder sig.
Der er tale om en bundskraber af højeste karat! Filmen har i mine øjne absolut INTET at byde på, hverken for folk der bare vil have sig et billigt grin, eller folk der synes, at det er morsomt at grine ad sig selv fra tid til anden. Filmen synes kun at have en bundløs foragt for sit tema – og sine målgruppe(r) – og det forudsættes nærmest på forhånd, at man har en IQ langt under 50 for at have noget udbytte af filmen. Der er intet plot af betydning i denne komplet rædselsfulde film, men den består derimod af en række mere eller mindre sammenhængende obskøne optrin, hvor nogle unge jomfruhanner prøver at score – gerne langt over deres niveau. Det forsøger de så at gøre på deres college, til privatfester og rundt omkring i nærmiljøet, mens de hviner af fryd, mens de lurer på Chippendales gennem skjulte kikhuller, eller dypper snabelen i en Quiche Lorraine, mens de har et køkkenrullerør monteret i rectum! Jo, da! Eller de stjæler husholdningsgrøntsagerne fra forældrene for at give sig selv anal tilfredsstillelse på deres værelser, mens vennerne kaster op på dén fyr, som de er ved at give en baghyler i al fredsommelighed. UPS, SPOILERS! Opfindsomheden – hvis dét er ordet – kender åbenbart ingen grænser hos Todd Stephens, der mig bekendt kun har lavet en enkelt film ud over denne. Til gengæld kan vi jo så glæde os over, at han er på vej med en ny, vistnok med titlen “Another Gay Sequel: Gays Gone Wild!” Filmen har allerede fået tysk premiere, så måske man skulle tage et smut til Hamburg? Mundvandet er allerede begyndt at løbe! NOT!

Skrevet af:	Jes	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Komedie
Medvirkende:	Graham Norton Jonah Blechman Michael Carbonaro Jonathan Chase Mitch Morris.	Instruktør:	Todd Stephens
Produktionsår:	2006	Udgivelsesdato:	18 november 2008
Land:	USA	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	93 min	Censur:	Tilladt over 15 år
Filmselskab:		Partner:	Midget Entertainment
Links:

Willem Dafoe (Platoon, The Boondock Saints, Spiderman filmene) spiller i den nye film Anamorph, den neurotisk kriminalbetjenten Stan Aubray. Aubray er trådt tilbage fra rampelyset og underviser nu politi elever i at undersøge gerningssteder og sætte sig ind i forbrydernes hoveder, men da et nyt mord dukker op, som minder om Aubray’s sidste sag om serie morderen Onkel Eddie, bliver han sat på sagen sammen med den unge og ivrige betjent Carl Uffner (Scott Speedman, fra bl.a. Underworld) for at finde ud af om der er tale om en copycat eller om Onkel Eddie er vendt tilbage. Morderen tager brug af maleteknikken “anamorphosis”, som ved hjælp af optiske illusioner skaber to forskellige billeder på samme lærred. Aubray går stille om hjørnerne, da han og partneren begynder at grave i fortiden om Onkel Eddie, fik de ramt på den rigtige morder?
Udover de førnævnte finder vi på rollelisten politi chefen James Rebhorn, veninden Clea DuVall, og Peter Stormare, der spiller Blair Collet, som hjælper Aubray med sin viden om kunst og antikviteter.

Filmen er instrueret Henry Miller, som også har været med som medmanuskriptforfatter, Miller har kun har en enkelt fuldlængde film under bæltestedet, og det kan mærkes.
Willem Dafoe altid set som en god skuespiller, men det er første gang undertegnet har oplevet ham som hovedperson, og her høre han ikke hjemme. Det sammen med et uerfaret hold nå filmen desværre aldrig et højt klimaks som tager seerne i jerngreb, og lever i stedet kun en middel præstation.

Med det rigtige hold bag kunne denne film havde været blevet en af de stor dystre thriller, måske endda på højde med “Seven” eller ” Zodiac”, historien og ideen er der hvert fald.

Skrevet af:	Carsten	Karakter:
Film medie:	DVD	Genre:	Thriller
Medvirkende:	Willem Dafoe Scott Speedman Peter Stormare Clea DuVall James Rebhorn	Instruktør:	Henry Miller
Produktionsår:	2007	Udgivelsesdato:	18 november 2008
Land:	USA	Sprog:	Engelsk
Spillelængde:	107 min.	Censur:	Tilladt for børn over 15 år
Filmselskab:	IFC Films	Partner:	Midget Entertainment
Links:

Sony Pictures Classics har købt distributionsrettighederne til musikdokumentaren “It Might Get Loud” af Davis Guggenheim, som tidligere har stået bag “An Inconvenient Truth”. Dokumentaren havde premiere på Toronto filmfestivallen i år, men nu hvor den har fået en distributør burde den være på vej til os andre.

Dokumentaren følger tre musiklegender, The Edge, Jimmy Page og Jack White, som sættes sammen for første gang for at hylde den elektriske guitar ved at undersøge den kreative process de hver især har igennem deres egne ord og musik.

Filmen forventes at blive udgivet til næste sommer.